Udsyn

Vi hører mere om efterretningstjenesterne, end vi plejer. FE-sagen har fyldt i medierne, og jævnligt kan man læse historier om mystiske likvideringer, påvirkningsagenter eller afslørede spioner - som de to russere, der vendte hjem til Rusland med deres to børn, der ikke anede, at de var russere. Senest har den nationale sikkerhedschef i USA bedt CIA om at intensivere deres aktiviteter i Grønland. Hver gang vi læser disse historier, får vi et lille indblik i en verden, hvor lande samarbejder og bekriger hinanden efter helt andre regler end dem, der gælder på samfundets overflade. Men hvordan driver man egentlig en efterretningstjeneste i en verden, der forandrer sig med lynets hast? Hvor vores venner og tætteste allierede pludselig viser sig at være vores fjender, og hvor selv de mest intime informationer er blevet til data? Hvordan udkæmpes den hemmelige kamp om informationer egentlig i dag? I dagens Udsyn vil vi - sammen med Kira Vrist Rønn, lektor på Institut for Statskundskab ved SDU - forsøge at undersøge, hvordan vores efterretningstjenester navigerer i en verden i hastig og grundlæggende forandring. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Mange drog et lettelsens suk, da Polen og Rumænien ved weekendens valg lige akkurat undgik at falde til deres nationalistiske højrefløjspartier. Sejrsglæden kan dog vise sig kortvarig, for overalt i Europa vokser den yderste højrefløj frem. I USA er skiftet allerede sket, og det er ikke usandsynligt, at flere europæiske lande med tiden vil følge trop, for der er en voksende tendens i tiden - en tendens, der næres af en afsky for det elitære og etablerede. På sin vis er det ikke noget nyt, for det har altid kostet dyrt at sidde i regering - og sådan bør det også være. Magthaverne skal kritiseres i et demokrati. Det er endda et demokratisk sundhedstegn, at det forholder sig sådan. Alligevel er det, som om tingene fundamentalt er ved at forandre sig. Protestpartierne - især på højrefløjen - vokser i hele Europa og udfordrer ikke blot de enkelte siddende regeringer, men det politiske centrum som sådan. I Udsyn i dag taler vi med lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Frederik Hjorth, om hvor denne antielitære tendens stammer fra, og om det politiske centrum vil være i stand til at fastholde grebet om magten på længere sigt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

At situationen i Gaza er en tragedie af historiske dimensioner, er der ingen uenighed om. Ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er mere end 50.000 palæstinensere blevet dræbt siden krigens start for halvandet år siden - heraf 15.000 børn. Huse og infrastruktur er systematisk blevet smadret og FN anklager Israel for at bruge kontrollen og tilbageholdelsen af grundlæggende fornødenheder som våben i kampen mod Gazas beboere. Om Israel i løbet af det seneste halvandet år har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller ligefrem folkemord, bliver for tiden undersøgt af uvildige eksperter, men sikkert er det at lidelserne i Gaza er enorme. Men hvad er det ved denne konflikt, der gør det så svært for danske og vestlige ledere generelt at forholde sig til situationen i Gaza som det, det helt åbenlyst er: En menneskelig tragedie af enorme dimensioner. Det spørger Udsyn i dag Lars Erslev Andersen, sektorleder og seniorforsker på DIIS, om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ulven er tilbage i den danske natur, og det er både godt og skidt. Godt, fordi de fleste af os er fascinerede af ulve, og skidt, fordi det ikke virker sikkert at have den slags store rovdyr gående tæt på børn på vej hjem fra skole. Naturstyrelsen har netop betalt en bøde på 800.000 for at have mishandlet kvæg, udsat i Mols Bjerge, hvor de skulle passe sig selv, men hvor flere af dem endte med at dø. Debatten om vild natur skriver sig ofte ind i en land/by-problematik, men under den ligger en anden og mere grundlæggende diskussion om vores forhold til dyr og til naturen som sådan. Udsyn ser, sammen med Peter Sandøe, professor i bioetik på Københavns Universitet, på, hvad den vilde natur, som vi skal have mere af i Danmark, egentlig betyder i et så lille og gennemkultiveret land som Danmark, hvor alle vilde dyr bliver en form for duer, der lever - om ikke af menneskelig aktivitet, så i det mindste tæt på vores byer, landbrug og infrastruktur. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Pave Frans døde for nyligt, og den katolske verden er i sorg. Faktisk var pavens sygdom og død den eneste internationale nyhed, som kunne trumfe de mange vilde historier fra USA. Selv i Danmark, der som bekendt er et protestantisk land, har pavens lidelser fyldt en hel del. I det hele taget synes trosspørgsmål og kristendom at spille en stadig større rolle. Mette Frederiksen, vores statsminister og formand for Socialdemokratiet, har netop udtalt, at hun altid har ment, at den danske folkekirke skal fylde mere i samfundet. En undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at 78 % af danskerne mener, at Danmark er et kristent land - en markant stigning. Også i England og USA viser store undersøgelser, at antallet af kristne stiger, efter at have været faldende i mange år. I Udsyn i dag spørger vi adjungeret professor i religionshistorie på SDU, Tim Jensen, hvad denne fornyede interesse for det kristne egentlig handler om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Afskaffelsen af slaveriet i 17- og 1800-tallet hører til et af de stolte øjeblikke i den moderne civilisations historie. Men med stoltheden følger - med en form for logisk nødvendighed - skammen over, at slavehandlen indtil da havde stået på i århundreder. Under alle omstændigheder vækker diskussionen heftige følelser og splitter os som befolkning. Nu har en kommission under den engelske regering netop udgivet en rapport, der viser, i hvilket omfang slaveri slet ikke hører fortiden til. Faktisk anslår både de og FN, at der lige nu er omkring 50 millioner slavegjorte mennesker i verden. Til sammenligning anslår FN, at fortidens transatlantiske slavehandel omhandlede 15 millioner mennesker over en periode på 400 år. Udsyn ser - sammen med Marlene Spanger, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet - på, hvordan det moderne slaveri, også herhjemme i Danmark, ser ud, og hvorfor diskussionerne af vores slavefortid bliver så voldsomme, samtidig med at vi stort set ikke taler om nutidens slaveri. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Først satte Trump en straftold på Mexico og Canada, USA's nærmeste allierede. Derefter besluttede han at starte en handelskrig med hele verden, fordi vi ifølge ham i årevis åbenbart har udnyttet USA på den mest afskyelige vis. Aktiemarkederne i USA og resten af verden blødte, indtil Trump annoncerede, at han ville sætte straftolden på hele verden på pause, så man kunne forhandle med landene. Handelskrigen var altså en forhandlingsstrategi, skulle man nu forstå. Nu ser det ud til, at USA koncentrerer handelskrigen mod Kina, og USA's finansminister, Scott Bessent, antydede for nylig, at USA muligvis endda er villige til at alliere sig med europæiske og andre lande i kampen mod hovedmodstanderen - Kina. I Udsyn i dag vil vi - sammen med lektor i økonomi, Søren Hove Ravn - forsøge at forstå, hvad det egentlig er, Trump vil. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Netflix-serien Adolescence er nok den mest omtalte tv-serie for tiden. Den handler om den tilsyneladende helt almindelige 13-årige dreng Jamie, som har dræbt en jævnaldrende pige. Spørgsmålet, serien rejser, er, hvorfor Jamie gjorde, som han gjorde, og hvert afsnit er en undersøgelse af, hvad der fik en helt almindelig dreng fra en helt almindelig familie til at dræbe et andet menneske. Serien handler om maskulinitet i krise - og om, hvordan denne krise kultiveres, formes og forstærkes på nettet. For hvor den analoge verden ikke har tid til drengenes frustrationer og identitetskrise, findes der fora på nettet, der har. Fora fyldt med ligesindede, der både tilbyder omsorg og radikale forklaringer. Udsyn vil - sammen med Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på RUC - forsøge at udfolde, hvad det er for en identitetskrise, mange drenge og unge mænd tilsyneladende befinder sig i. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Medierne diskuterer i disse dage, hvordan man kan opretholde navneforbud i sager, hvor offentlige personer anklages for alvorlige forbrydelser, som i Henrik Sass Larsen-sagen. Problemet er bare, at det i dag er fuldstændigt umuligt at holde folks identitet hemmelig, for få minutter efter at sagen har ramt medierne, har en eller anden hemmelig profil på Reddit offentliggjort navnet på den anklagede. I det hele taget synes de grundlæggende retsprincipper at være udfordret som aldrig før, særligt af sager på nettet, der underkender alle de retsprincipper, vores samfund er funderet på. I Udsyn i dag spørger vi Frederik Stjernfelt, professor i semiotik, idehistorie og videnskabsteori ved Aalborg Universitet København, hvorfor stadig flere ikke længere synes at ville respektere de grundlæggende retsprincipper, og hvad det egentlig er for et samfund, vi bevæger os i retning af. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

EU-Kommissionen er netop fremkommet med et forslag, der vil skabe et juridisk fundament for, at europæiske lande kan etablere såkaldte "return-hubs" i tredjelande for afviste asylansøgere. Hvis forslaget bliver vedtaget i parlamentet, vil det blive muligt for europæiske lande at udvise de mindst 400.000 afviste asylansøgere, der opholder sig på kontinentet. Flygtninge- og migrantområdet har i årevis opdelt Vesten i to stadig mere radikale fløje, og aldrig har splittelsen været tydeligere end i dag. AfD er Tysklands næststørste parti, og på sikkerhedskonferencen i München gjorde JD Vance det klart, at USA's regering står på den yderste højrefløjs side i Europa. Mette Frederiksen var ikke sen til at give Vance ret i, at migration er Europas største udfordring - dog for nuværende overgået af Rusland. I Udsyn i dag vil vi, sammen med Andreas Kamm, tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og nuværende forperson for Institut for Menneskerettigheders bestyrelse, forsøge at udfolde, hvordan return-hubs konkret kunne se ud, og om den slags projekter overhovedet er mulige, når de rammer verdens komplicerede virkelighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alle ved, at vi skal til at opruste militært for at kunne forsvare os selv i en stadig mere truende og usikker fremtid. Men hvad med resten af samfundet og os? Hvad skal vi gøre? Jo, vi skal preppe og forberede os på hybridkrig, men hvordan reagerer vi mennesker egentlig i krisetider, både på et personligt plan og som samfund? Krisetider ændrer vores forhold til fremtiden. Ikke blot forbereder vi os på en ny slags fremtid, konkret ved at fylde kælderen op med vand, dåser og batterier, men også mentalt og analytisk forsøger vi at forstå de forskellige mulige fremtider. Trump og Xi er gode til at udfolde glorværdige fremtider for deres nationer, men hvem kan og skal udfolde Europas vidunderlige fremtid? Sammen med Tine Damsholt, professor i europæisk etnologi ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan kriserne er ved at forandre vores samfund, vores hverdag og vores forestillinger om fremtiden og måske endda fortiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

"Uanset hvad der sker med de store partier, kan de ikke sige, at de har folket bag sig. Men det har Naleraq", lød det fra Pele Broberg, lederen af det grønlandske selvstændighedsparti Naleraq. I årevis har vi set populismen på fremmarch i USA, Sydamerika, gennem det meste af Europa og nu altså også i Grønland. 'Folket', som politikere så ofte henviser til, mødes ikke længere en gang om året til en demonstration og i debatspalterne i papiraviser, men er konstant forsamlet på de sociale medier, hvor vi mobiliserer os, opildner og radikaliserer hinanden. Sammen med Christian Rostbøll, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn på, hvordan vi skal forstå denne nye digitale folkelighed, og hvad det vil sige at appellere til fænomen gennem politisk populisme. Er populismen ved at styrke eller omstyrte demokratiet? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Donald Trump og Elon Musk har midlertidigt lukket USAID fra den ene dag til den anden. Samtidig har Keir Starmer sagt, at han vil finansiere det øgede britiske forsvarsbudget ved at skære i udviklingsbistanden. I forvejen går en stor del af Vestens samlede bistand til Ukraine, og en del går også til os selv for at hjælpe med at betale omkostningerne ved at modtage flygtninge. Samlet må man sige, at de seneste dages begivenheder er dårligt nyt for de fattigste lande i verden. På den anden side ved ingen, hvad konsekvenserne vil blive, for noget lignende er slet ikke set før. Sammen med Lars Engberg-Pedersen, enhedsleder og seniorforsker ved DIIS, vil Udsyn i dag forsøge at blive klogere på, hvad der mere fundamentalt ligger til grund for, at ikke blot USA, men også andre vestlige lande, trækker eller reducerer deres udviklingsbistand, og hvad implikationerne af dette eksperiment vil blive. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Trump har foran den samlede verdenspresse kaldt Zelenskyj for en diktator og placeret skylden for krigen hos Ukraine. Han ønsker at udvide sit territorium og ser stort på de diplomatiske normer, som verden har levet efter i årtier. Det er svært at følge med i strømmen af kommunikation fra Det Hvide Hus. Ingen i Europa har dog kunnet overse, at USA ikke længere vil garantere Europas sikkerhed. Det er et nybrud i sikkerhedspolitikken siden Anden Verdenskrig, som først udløste panik i Europa, siden en hel del mødeaktivitet og en række tvetydige udtalelser fra kontinentets statsledere. Noget nyt og eksistentielt er sket. Men hvad er det helt præcist, Europa skal gøre? Sammen med Ole Wæver, professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, ser Udsyn i dag på, hvorfra og på hvilke måder vi er truede - og om vi kan løse den formodentlig enorme opgave uden at revidere det europæiske samarbejde. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det er ikke, fordi det skorter på negative overskrifter om Tyskland op til valget på søndag. Med historier om uhyggelige terrorhandlinger, faretruende lav produktivitet og radikal højreekstremisme er det, som om Tyskland er blevet billedet på Europas samlede elendighed. Christian Lindner, formand for det liberale parti FDP, beskrev da også for nylig Tyskland som en træt mand, der bare gerne vil have en kop kaffe. Tyskland - den største økonomi på kontinentet, Europas vækstmotor og EU's naturlige centrum - er i dyb krise. Lederen af CDU og den sandsynlige kommende kansler, Friedrich Merz, udtalte til The Economist forleden, at "selve Tysklands forretningsmodel er gået i stykker". For USA leverer ikke længere sikkerheden, den billige gas fra Rusland er væk, og i Kina producerer de ikke bare billigere, men bedre elbiler. Samtidig ser AfD, som ingen af de andre partier vil samarbejde med, ud til at få over 20 procent af stemmerne. I Udsyn i dag vil vi sammen med analytiker hos DIIS, Alberte Bové Rud, forsøge at blive lidt klogere på de udfordringer, Tyskland står overfor, og hvad der egentlig er på spil, når et splittet Tyskland skal stemme til forbundsvalget. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

USA står i en forfatningskrise - måske endda et kup - ifølge visse iagttagere. Trumps dramatiske udmeldinger fra præsidentkontoret gør det da også fristende at pege på ham for at forstå, hvordan demokratiet i dag ikke blot er truet udefra af fremmede diktaturer, men også indefra. Men måske er bevægelsen endnu større, og tendenserne tydelige - ikke kun på højrefløjen, men på hele det politiske spektrum? I hvert fald virker det, som om flere og flere beslutter, at de ikke længere gider at følge demokratiets langsommelige og lovbaserede processer til fordel for en ny aktivisme, hvor målet helliger midlerne. Sammen med Jacob Gerner Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, undersøger Udsyn i dag, om demokratiet i den vestlige verden er truet - og hvorfor stadig færre tror på, at demokratiet og de demokratiske institutioner kan løse vores problemer. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

AI-kapløbet er begyndt, og det er ustoppeligt. For det handler ikke kun om arbejdsmarkedet og hvilket samfund vi ønsker os - det handler også om sikkerhedspolitik. Spørgsmålet er selvfølgelig, om Europa allerede er så håbløst langt efter Kina og især USA, at vi ikke kan nå at indhente dem. Udsyn taler i dag med Anders Søgaard, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, om, hvad der egentlig skal til for, at Europa kan tage kampen op. Vært: Kaspar Colling Nielsen. (Sendes også 3.03).

Da Trump i 2021 erklærede, at USA ikke nødvendigvis ville komme et NATO-land til undsætning, hvis det ikke havde betalt nok til alliancen, markerede det slutningen på en æra. Uanset hvem der efterfølger ham som præsident, kan Europa aldrig igen tage amerikansk støtte for givet. Vesten var engang mere end et formelt samarbejde - vi var en familie. Men med America First, trusler om straftold og endda spekulationer om at købe Grønland, viste Trump, at han mente det alvorligt. Europas svar har været kontrolleret panik: øgede militærbudgetter og nye overvejelser om vores rolle i en verden præget af magtpolitik. Men er det virkelig så slemt? Måske rummer denne situation også nye muligheder for Europa. Udsyn taler i dag med Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, om, hvad Europas fremtid kan bringe. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Igen og igen er det blevet gentaget, at grønlænderne hverken vil være amerikanere eller danskere, men grønlændere. Hvad det mere specifikt betyder, eller hvad selvstændighed egentlig vil kræve, er det straks sværere at komme nærmere. I lyset af både amerikanske ekspansionsønsker og grønlandske traumer kan det også lige nu være svært at forestille sig en vej frem for rigsfællesskabet. Alligevel vil vi i Udsyn i dag, sammen med professor i geologi og både dansker og grønlænder, Minik Rosing, forsøge at forestille os, hvordan en fremtidig relation mellem Grønland og Danmark kunne se ud. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Når Trump lige straks bliver indsat som USA's præsident, sker det med flere milliarder bag sig, end vi nogensinde har set før. Mediet US News har talt sig frem til, at der i hans regering er samlet formuer for mindst 380 milliarder dollars. Med på sit hold har han bl.a. en lang række af verdens rigeste, nemlig techmilliardærerne, hvis rigdom er vokset så voldsomt de seneste år, at der nu er tale om en helt ny klasse af superrige med formuer, der overstiger de fleste landes statsbudgetter. Udsyn ser i dag, sammen med Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker på DIIS, på, hvad denne nye klasse betyder for vores samfund, når de ejer de platforme, vores demokratier udfolder sig på, og endda får tildelt formel politisk magt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.